Depenbrock Scandinavia indgik d.10. september kontrakt med Esbjerg Havn om levering af et ny hydraulisk Ro-Ro rampeanlæg.
Anlægget, der skal leveres i ”totalentreprise”, består foruden projekteringsaktiviteterne af fremstilling , installation og idriftsættelse samt komplette hydraulik, styrings og sikkerhedssystemer.
Rampen der designes for ”heavy load” trafik, bliver med en bredde på 30 m, en længde på 24 og en stålvægt på ca. 300 t Danmarks største.
Rampen designes ligeledes med et udvidet dækningsområde passende til vandstandsvariationerne i Esbjerg havn og anløb af forskellige skibstyper – herunder specialfartøjer med forskellige dækshøjder og fribordskonditioner. Den nye rampe vil således medfører en væsentlig udvidelse af havnens Ro-Ro kapacitet.
Rampeanlægget, der skal installeres på Orkan kajen i Esbjerg Havn, skal afleveres til idriftsættelse d. 31. marts 2026.
Fra Depenbrock Scandinavia’s side er vi yderst tilfredse med kontrakten, men skal da heller ikke underkende en vis stolthed over, at vi af Esbjerg Havn og dennes rådgiver SWECO blev tildelte opgaven med levering af den nye hydrauliske Ro-Ro rampe.
Leverancen vil yderligere manifesteret vor position som en af de førende leverandører af ramper og ”shore to ship” konstruktioner på det Skandinaviske marked.