Om os
Fra vores base i Randers hjælper vi som fag-, hoved- og totalentreprenør med vandbyggerier i både Danmark og Skandinavien.
Selv om vi er få i Danmark, er vi ikke små.
Fra Skandinavien håndterer vi nemlig projekter inden for bl.a. havneanlæg, broer og fundamenter i hele Østersøområdet i samarbejde med Depenbrock Ingenieurwasserbau, som er vores søsterselskab.
Den tyske entreprenørvirksomhed har mere end 90 års erfaring i at rådgive, styre og udføre hele spekteret af vandbygningsprojekter – fra kajanlæg, tørdokker, færgelejer og sluser til spunsarbejde, rørføring og konstruktion af fundamenter til broer, beskyttelsesanlæg og moler.
Depenbrock Group, som i dag er af de vigtigste industrikoncerner i regionen, har sin oprindelse i Ostwestfalen-Lippe i Tyskland. Det var her, Karl Depenbrock i 1928 grundlagde en vognmandsvirksomhed med hest og vogn. Virksomheden er fortsat familiedrevet, i dag af tredje og fjerde generation, og i løbet af årene er transportvirksomheden vokset til en entreprenørvirksomhed, som opererer i hele Europa med ca. 1.400 medarbejdere og en omsætning på ca. 750 millioner euro.
Depenbrock Group tilbyder alle ydelser inden for byggeri og er i dag repræsenteret 15 steder i Tyskland, Polen og Danmark.
Det sikrer jer en garanti for topprofessionel projektstyring og eksekvering, hvor der altid er de nødvendige kompetencer og ressourcer til rådighed. Qua vores ejerskab har vi inhouse ingeniørafdeling, projektering og projektledelse og kan altid trække på relevante teams i Tyskland, hvorfra vi også henter alle typer af udstyr – lige fra flydende grej til kraner på 400 ton. Og med medarbejdere med erfaring fra mere end 200 projekter i Skandinaven, følger kompetencerne med.

Det betyder, at I trygt kan overlade både helt små og meget store opgaver til os. Vi står med glæde både bag opførelsen af en ståltank eller en hovedentreprise på store havne – og vandbygningsprojekter.