
(Design illustrationer, Depenbrock Scandinavia 2026)
Nyt Nødleje til Rønne Havn, Bornholm.
Depenbrock Scandinavia indgik d.12. marts kontrakt med Rønne Havn om opførelse af et nyt nødleje til færgerne i Rønne Havn.
Nødlejet, der skal leveres i totalentreprise og inkluderer alle design og projekterings-aktiviteterne, skal opføres i hjørnet mellem kaj 27 og kaj 28/29 i bassinet i Vesthavnen.
Nødlejet dimensioneres for ”heavy load” trafik og designes så det efter opførslen, foruden til alle rederiet Bornholmslinjen nuværende færgetyper, kan anvendes til et sortiment af ”sandsynlige fremtidig” færger og Ro-Ro fartøjer.
I forbindelse med udvikling og fastlæggelsen af det nye nødlejekoncept har Depenbrock Scandinavia indledningsvis udført prøveboringer, dykkerundersøgelser samt omfattende scannings- og simuleringsaktiviteter.
Leverancen omfatter kajjustering med ny spunskasse incl. ankre og stræk, opførelse af ny pælefunderet fast betonrampe, nye fendre og pullerter incl. fundamenter samt afretning af bassinbund og etablering af ny bundsikring.
(Design illustrationer, Depenbrock Scandinavia 2026)
Nødlejeanlægget er planlagt til aflevering og idriftsættelse d. 20. oktober 2026.
Fra Depenbrock Scandinavia’s side er vi både taknemmelige og tilfredse med kontrakten, der påregnes udført med egen mandskab og ramme- og maskinpark.
Leverancen vil yderligere manifesteret vor position som en af de førende leverandører af anlægskonstruktioner og ”shore to ship” udstyr til danske og skandinaviske havne.
